Om Mig

B-Essens

Bettina Berndt Psykoterapeut MPF.

Et menneske bag fagligheden.

Bettina Berndt Psykoterapeut

Mange mennesker, der opsøger mig, lever med en grundlæggende uro.
En følelse af frygt, usikkerhed eller indre pres, som kan være svær at forklare – men umulig at ignorere.

Sådan har det også været en del af mit liv.

Der har været perioder præget af angst, stress og fastlåste forestillinger om mig selv.
Perioder, hvor tankerne fyldte meget, og hvor jeg ofte tvivlede på min egen værdi og retning.

I mange år søgte jeg svar uden for mig selv.
Gennem uddannelser, ansvar og præstation.
Jeg har blandt andet været direktør på en golfbane i mere end seks år og haft et liv, der på mange måder fungerede udadtil.

Men indeni var der stadig en fornemmelse af, at noget manglede.

Da jeg i 2010 begyndte på uddannelsen til ID Psykoterapeut, skete der et skift.
Ikke fordi jeg lærte nye metoder, men fordi jeg langsomt begyndte at se mig selv på en ny måde.

Som en del af uddannelsen gik jeg selv i terapi.
Her blev det tydeligt, hvor stærkt jeg havde identificeret mig med mine tanker og min historie.
Gamle mønstre og erfaringer fra barndommen havde lært mig at være på vagt, at tvivle på mig selv og jeg troede,
at tankerne fortalte sandheden om, hvem jeg var.

I dag lever jeg et godt og mere roligt liv sammen med min kæreste.
Ikke fordi angst og uro aldrig viser sig – men fordi jeg ved, at jeg ikke er mine tanker.

Mange af de mennesker, jeg arbejder med i dag, lever på samme måde, som jeg selv har gjort.
De er kloge, ansvarlige og velfungerende – men indeni er der ofte uro, selvkritik og frygt.
De tror på deres tanker, selv når tankerne er præget af gamle mønstre og overlevelsesstrategier.

Psykoterapi, som jeg arbejder med den, handler ikke om at fikse eller ændre dig.
Den handler om at opdage det, der allerede er.
Om at finde ind bag tankerne – til essensen af, hvem du er.

Når den kontakt begynder at opstå, oplever mange, at frygten mister sit greb.
Ikke fordi den forsvinder, men fordi den ikke længere styrer.

Angst er derfor et af mine særlige fokusområder.
Ikke kun fagligt – men menneskeligt.

Hvis du længes efter mere ro, klarhed og kontakt med dig selv,
er du hjertelig velkommen her.

En psykoterapeutisk uddannelse er ikke kun baseret på teori. Du får sideløbende lov til at ”smage på din egen medicin” gennem egenterapi og egen personlig udvikling. Derigennem vokser din intuition og forståelse for andre.

I 2014 kunne jeg således kalde mig certificeret ID Psykoterapeut. En psykoterapeutisk uddannelse er ikke kun baseret på teori. Du får sideløbende lov til at smage på din egen medicin gennem egenterapi og egen personlig udvikling. Derigennem vokser din intuition og forståelse for andre.

Hvis du er interesseret i at læse om, hvad en ID Psykoterapeutisk uddannelse består af, kan du læse mere på følgende side: http://psykoterapeutuddannelse.idacademy.dk

Psykoterapeut MPF:

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, MPF.

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Det skyldes, at staten ikke har fastsat regler for, hvornår en person må kalde sig for psykoterapeut.

En psykoterapeuts medlemskab i Dansk Psykoterapeutforening er et kvalitetsstempel og din garanti for, at terapeuten har tilstrækkelig uddannelse og erfaring. Alle medlemmer har som minimum en fireårig psykoterapeutuddannelse bag sig og lever op til en række kriterier om grunduddannelse og erhvervserfaring.

Derfor må de kalde sig Psykoterapeut MPF – den titel er din garanti for, at terapeuten har erfaringen og kompetencerne til at hjælpe dig videre.

For at sikre kvaliteten af min behandling modtager jeg jævnligt supervision.

Videreuddannelse og certifikater

Eckhart Tolle - School of Awakening certifikat  Gabor Maté - Wisdom of Trauma Certifikat

Om Mig